onsdag den 10. oktober 2012



Dalle og Kisser kom forbi

Så blev tiden vist til en lille opdatering fra trommeland. Siden sidst kan jeg af spændende ting fortælle, at jeg har været på en ”frontier farm trip” hvor vi besøgte to bondegårde i bjergene. Det var en lækker tur med solskin, fantastisk natur med bjergkæder så langt øjet rakte, vandfald og alskens dyr. Jeg ligger lidt billeder ind af turen herindeJ Derudover har jeg været på telttur, i en by ved navn Port Alfred. Her stod den mest på druk med en masse sydafrikanere. Og ja, så fik jeg blev jeg røvet mens jeg sov i mit telt. Jeg vågner ved, at min veninde Louise skriger febrilsk, og væk er min dyre toilettaske med alt indhold, øv øv lortetyv.

Det bedste jeg har at fortælle er, at mine søskende og jeg på under en uge besluttede os for, og fik arrangeret et månedslangt besøg. De har nu været her i 21 dage, og i søndags kom vi hjem fra en 17 dages lang rejse. Turen bød på byerne Durban, Swaziland (Som er et lille smukt, venligt og uafhængigt kongedømme her i Sydafrika), Mozambique (som ligger lige uden for Sydafrika) og Mossle bay.
Vi rejste med 7 af de andre danskere, og har været sindsygt meget på farten i vores to små biler. Af uheld kan nævnes to punkterende dæk, forårsaget af et hul der mest af alt mindede om et krater efter en meteor. Det er absurd så dårlige vejene kan være hernede. Og nå jo, så kørte vi ind i en ko!! En ko på motorvejen hvor man må køre 120!! T.I.A (this is Africa). Vi kørte heldigvis kun 40, men pga. tæt tåge var der ingen der kunne se koen før den stod foran bilen. Ingen tilskadekomne, kun lettere chokerede over at se det kæmpe dyr lande på bilen og smadre foruden sønder og sammen. Dem som var i bilen, heriblandt mine søskende og jeg ( jeg blev dog kørt hjem i den anden bil) måtte vente på hjælp i intet mindre end 5 timer. På en øde landevej, uden morgenmad eller udsigt til en. De var mildest talt trætte da de returnerende til Port Elizabeth.

Det er heldigvis det eneste slemme vi oplevede på turen. Vi er blevet mødt af åbne, søde og imødekomne afrikanere overalt på vores vej. Og selv om det har været rigtig hårdt at rejse så tæt med 9 mennesker i 17 dage, har det været helt fantastisk lækkert og sjovt.

Om turen kan jeg fortælle, at vi i Durban hovedsageligt nød den indiske mad, en ualmindelig smuk park, et kæmpe marked med en masse afrikansk lir og et smukt tempel. Durban er det sted, udover indien, som husere flest indere. Derfor den indiske mad og templerne.

I Swaziland, som er noget at det som jeg så allermest frem til, ankom vi til Hlane Nationalpark. Det ligger meget længere nordpå og vi fik eeeendelig hilst på den afrikanske sol og varme. Nammenam. Vi var fordelt i to lækre huse uden elektricitet. Så hver aften kom en sød lille dame og tændte olielamper i hele hytten, virkelig hyggeligt! Lige udenfor vores dør var der en lille sø, eller vandhul som huserede 3 søde flodheste og et par krokodiller. Dagen hvorpå vi ankom stod der sågar to næsehorn. Da det er en kæmpe fredet nationalpark, er der selvfølgelig sat hegne for at beskytte dyrene, men ellers lever de i fri natur og ikke i bure, så vi var rigtig heldige at se næsehorn den første dag. Vi tog på et par safarier og oplevede bl.a. elefanter, næsehorn og en enkelt giraf og løve helt tæt på. En dag hvor vi kørte i supermarkedet, så vi 5 giraffer udenfor reservatet, AWESOME! For dyreelskere som mine søskende og jeg, var det bare helt fantastisk. Jeg nød virkelig dagene i Hlane, og kunne sagtens have brugt et par dage mere på at lege med vilde dyr.

Sidste store stop var Mozambique. Jeg var sgu lidt nervøs inden, pga. utallige negative historier om korrupt politi, dårlige veje og voldsom kriminalitet. Lige som alle de andre fordomme om Afrika, holdt disse selvfølgelig heller ikke stik. Det er nok nogle af de mest imødekommende og hjælpsomme mennesker vi indtil videre har mødt. Vi endte med at bo i Beline, hvor der absolut intet andet var end et marked og en strand. Meeeen hvilken strand!! Vi boede ned til en lagune, en udmunding af havet hvor der ikke eksisterede en eneste bølge, vandet var asurblåt og du kunne gå 50 meter ud og stadig kun have vand op til hofterne. Vi havde hele denne hvide sandstrand for os selv i 4 dage. Det var så varmt og lækkert, og vi fik rigtig snorklet og bygget sandslotte, som var vi 5 år igen. Vi var ”fanget” på stranden fordi vores biler ikke var store nok til at rejse på de dårlige veje. Så det var 4 dage med ren afslapning, og vi fik endelig opbygget en lækker kulør. En af dagene tog nogle lokale os med ud på en sejltur. De snakkede om skildpadder, mit ultimative yndlingsdyr, men jeg ville ikke forvente for meget og risikere skuffelse hvis vi ikke så dem. Vi gik op og ned af klitterne i en 20 min. tid, og pludselig stoppede vi op for at kigge ned i det klippefyldte vand. ”Look at the turtles” bliver der sagt. Jeg kigger og kiiiiigger, og tænker, der er sgu da ikke nogle skildpadder din skøre mand. Lige pludselig gik det op for os alle, at havet var fyldt med ca. 10-15 kæmpestore havskildpadder, som holdt til ved klipperne og konstant kom helt op til overfladen for derefter at dykke igen. Flere af dem var ca. en meter lang. Tror da nok lige jeg havde lyst til at hoppe ned at lege med dem. Udover denne, for mig, vilde oplevelse bød turen på en hyggelig kanotur rundt i lagunen sammen med søsteren min. Resten af turen stod på kørsel. 
Det tog os tre hele dage af 12 timers køretur hver dag, at ramme Port Elizabeth igen. Det er fantastisk at rejse, men det er lækkert at være hjemme hos min Southport Familie igen. Jeg kommer sådan til at savne de andre udvekslingstuderende.  Det er så fedt at være omringet af så mange kulturer, og vi hygger os sindssygt meget.

I morgen kommer min bror og søster tilbage fra Cape Town, hvor de nu har brugt et par dage. I morgen aften skal vi holde fødselsdag for min søster, og udover de 25 vi bor her, har vi inviteret en hel del andre. Så hun skal rigtig fejres med maner og en masse forskellige fødselsdagssange.

Jeg har det rigtig godt, og prøver at nyde min tid her så godt jeg kan, og ikke grue for meget over at det hele slutter om 10 uger :/. Det kræver energi hele tiden at være social, og sige ja til de tilbud som kommer. Så det sker selvfølgelig, at jeg har hele dage, hvor jeg holder mig for mig selv og lader op. Andre dage når danskerhuset bliver lidt for overvældende, forsvinder jeg over til Stepan, (min russisk/amerikanske ”kæreste” hvis man nu ellers kan kalde det for det, når man nu kun har et halvt år sammen). Han bor også her på Southport i et af de 3 huse. Vi hygger os enormt meget sammen, og udover at en af de danske piger og jeg har snakket om at rejse alene på et tidspunkt, så skal jeg inden længe også på weekend med ham. Han kender til en del lækre steder hernede, og jeg satser på det bliver en badeweekend hvor vi udover at dase i hængekøjer og nyde hinandens selskab, måske også skal surfe og dykke.

Det er mit liv og hverdag hernede, og selvom jeg virkelig ikke vil hjem, så er det skønt at vide at jeg har mindst lige så meget som venter på mig derhjemme. Jeg er så småt begyndt at savne familie og venner, og det er jo egentlig kun godt.

Jeg håber at vejret ikke er for slemt derhjemme. Vi skulle meget gerne snart få rigtigt lækkert vejr herJ

Elefantlort og zebrabæ
Ida

p.s billederne er ikke i kronologisk rækkefølge. Min computer har sin egen vilje :)


Fra vores telttur til Port Alfred. Ja, stolen ku sgu ikke klare de ekstra Afrika kilo.


Mig og Stepan. Lidt kærlig tvang. 
Meget stor natsværmer som ville lege med en aften ved grillen i Mozambique


Lækker billig krabbe fra en restaurant, hvor du selv udpejede det kødet i køledisken.
Vores lækre "private" strand og lagune i Mozambique.




Den kære broder har det alt for hårdt

Louise og Sidsel sejler i vores lagune i Mozambique 

Smuk smuk hike i Coffee Bay, som var vores sidste stoppested på hjemvejen. Vi kunne spotte hvaler og ca. 20 delfiner som legede i bølgerne. Min søsters dårlige knæ var bestemt ikke glad for bjergene, og Daniel endte med en stor flænge i hovedet forårsaget af en gren på afveje. Ja vi lever livet på kanten ;)


Bjerglandskabet på vores hike i Coffee Bay var dækket af disse smukke turkise lerhytter


Lækker frokost med mine søskende, Louise og Sara på en båd ved havnen i Durban.

Det´et skørt navn hva?

Jeg er kæmpe fan af Afrikas flotte fugle, som har de vildeste farver.

Familien "knap så kloge" på eventyr i en park i Durban.



Der hygges på bagsædet.

En af de mange markeder i Durban

Gadeunderholdning på havnen i Durban

Daniel forsøger at skifte dæk, efter vi ramte et kæmpe hul og punkterede to hjul.

Jeg lader som om jeg hjælper.!

Sære og skræmmende reklamesøjler er at finde langs motorvejene

Jeg eeeelsker bare når Michael falder i søvn på bagsædet og bliver kærlig.

Louise stolt foran vores hytte i nationalparken i Swaziland


Folk er mere eller mindre spændte på safarien

Første dyr på safarien, er den ikke fin?




Læg mærke til den lille fugl mellem hornene:)


allezusammen, med guide og truck

Krokodille som slappede af i solen på den anden side af breden hvor vi sad (se billede nedenfor)




Fra Hlane i en lille by for turister


åååhhhrrrrrrrrrr



Da nogle af de andre svømmede ud til vandfaldet nedenfor, gik jeg mig en lille tur og fandt gutten her :) (Swaziland)


fun and games hjemme på Southport. Dette er Steezy, en af de sødeste og skøreste sydafrikanere jeg har mødt.

Vores "frontier farm trip" krævede nogle grumme tattoos, for at vi kunne overleve.

frontier farm trip

udsigt fra en af bondegårdene på  frontier farm trip

Dette var vores transport i 5 timer i bjergene:)



Stepan "nyder" frokost med de andre. Der bliver lavet hotdogs på grillen. Det hvideste hvide brød, med margerine, en pølse lavet af kuduu hjort og lam, som desuden var halvt rå. Uhhmm hva!

Gave fra bror og søster. Jeg er hermed steget i graderne blandt dansken!
Frokost med dansken på en cafe i Port Elizabeth
Vi har det så forfærdeligt hårdt på universitetet;) Her fanget i en solstråle i pausen.
Dejlig klasse på vores første praktiksted
Ja så glad ser jeg ud, når jeg kan spotte delfiner i havet her i byen:)
Der bliver festet med maner her på Southport. Her indviljer jeg i et drukspil, hvor det gælder om IKKE at få prikker i panden :/
En mindre hike på vores Frontier farm trip
Skolegård med 2 stk praktikanter
Den store Southport familie (her ses halvdelen) nyder livet lidt for meget i haven i ny og næ
Dansken
Russeren min, bag et par vældige briller.
Skørt
Ku´jeg ik godt gå for at være egernet fra Ice Age?
Sjov nød, som ligner en lille bitte mus



Herlige søskende


Skolebørn langs landevejene på vej til eller fra skole.

Masterfotografen Iben




Min storebror i sit es!




Ja sådan ser solsortene ud her, så fine
Dalle shopper