Ida i elefantland: august 2012

Det voldsomt sure med det super søde

Så blev tiden, eller rettere overskuddet, til atter at skrive. Tid er der rigeligt af, overskuddet derimod er sparsomt. Som i nok kan fornemme på overskriften er der nemlig op og nedture. Min honeymoonfase er ovre! Sydafrika er fantastisk, med et par ordentlige ridser i lakken.

Jeg har ofte været energiforladt, vred, og rigtig rigtig henover de sidste par uger. Det hele skyldes behandlingen og modstanden som vi har mødt på universitetet. Som nævnt i sidste indlæg, har de snydt os for ca 9000 kr ekstra. Efter en lang lang kamp og cirkuleren frem og tilbage, har vi nu fået pengene fra DK. Så det er heldigvis overstået.
Det næste problem er så den ekstremt dårlige information omkring vores fag. De har talt os efter munden og lovet guld og grønne skove, og når det kommer til stykket er det slet slet ikke det der er lovet, som fagene reelt indeholder. For mig betyder det, at jeg nu sidder med et kunstfag, som er ren teori og absolut intet praktisk indeholder. Det er rigtig skidt for min kommende billedkunst eksamen derhjemme, da jeg jo er helt ny i male/tegne feltet. Idag har jeg fået af vide at jeg kan få halvanden times kunst om fredagen, så det er heldigvis et lyspunkt.
Mit andet fag er "issues in South African education" og indtil videre er det hele noget jeg allerede har haft, og sågar taget eksamen i. Udover at jeg slet ingen fede fag har, og at de har snydt os for penge, så kan jeg slet ikke begynde at beskrive hvor umådeligt langsomt alting går. To samtaler på skolen tager op til 4-5 timer. Det skal siges at selve samtalerne hver er på 10 min, resten er ren ventetid. I sidste uge brugte jeg 4 timer på at finde min kunstklasse. Absolut ingen mennesker vidste hvad mit fag var, hvor det var, hvem min lærer var osv. Jeg endte med at cykle frem og tilbage mellem to universiteter op til flere gange for til sidst at finde stedet og vente en time på min lærer.

Sidste negative ting er som sagt praktikken. Ingen har styr på noget. Man bliver bare sat ind i en tilfældig klasse om morgenen, for i 7 timer at observere inkompetente, magtliderlige lærere som slår børnene og råber og skriger. Ren observation, og vi får ikke engang lov at undervise. En enkelt gang fik jeg lov at undervise, en anden gang blev jeg smidt ind som vikar. Det var vanvid at prøve at få styr på børn, som kun er vant til disciplinering vha. slag eller råben. Jeg er i praktik hver onsdag og fredag. Jeg glæder mig ustyrligt meget til den nye praktikskole, tingene kan kun gå fremad.

Som i nok kan høre, har vi mødt meget modstand, og det er ikke kun lyserødt at være på udlandsophold. Studiet og praktikken lever ikke op til forventningerne,og jeg forsøger nu at glemme mine forventninger og lave nye.

Det hele er selvfølgelig ikke sort!!! For ovenover alt skolevanviddet lyser alle de dejlige mennesker og kulturindtryk som jeg møder. Jeg føler mig hjemme i vores hus, og jeg hygger mig enormt meget med de 25 andre studerende. Vi hygger, fester og soler os (når den en sjælden gang titter frem). Jeg laver også frivilligt arbejde hver torsdag, hvor jeg hjælper elever fra et af townshipområderne med deres lektier. Det er de allerfattigste som bor i skure i kæmpe områder. Det er vanvittigt hyggeligt at hjælpe børnene, og de er lige til at tage med hjem så søde og dejlige er de. Og så hedder jeg "mam" eller "miss. Ida" Det er sgu da hyggeligt hva!.

Jeg er just kommet hjem fra en vanvittig weekend. Vi 8 danskere lejede to fiiiine biler og drog mod Mossle Bay. En fantastisk lækker havneby med alt for meget at give sig til. Jeg fik sandboardet, som jeg har glædet mig til siden før jeg tog afsted. Det er snowboarding bare i store klitter langs havet. Vejret lød på 25 grader, og der var den flotteste havudsigt. Jeg nåede desværre ik at gi´ den så meget gas, men det var vildt sjovt og fedt at føle boardet under fødderne igen. Dernæst tog vi til et reservat for kattedyr. Løver, leoparder, geparder o.s.v. Alle kattedyrene var der, fordi de ellers ville være blevet aflivet. De havde godt med plads, og selvom dyr ikke skal være i bur, var alternativet værre.

Fredag var den vildeste dag i lille Idas liv. Vi tog på hvaltur og så en 15 meter hval på ca 35 ton. De fleste af jer ved sikkert at når det kommer til dyr, er jeg et lille bitte barn. Jeg kan ikke lægge skjul på min glæde og begejstring, til de andre danskeres enten store underholding eller irritation. Heldigvis har jeg en allieret med mig, Sara, hun bliver ligeså lillepige glad som jeg. Så vi ku´ rigtig hvine sammen ku vi. På et tidspunkt forsvinder hvalen indunder båden, og idet jeg kigger udover båden kommer den op. Jeg står altså ansigt til ansigt med hvalen, vi snakker en halv meter fra hinanden. Den glor på mig, og jeg gør alt hvad jeg kan for at undertrykke et glædens hvin for ikke at skræmme den... WOW...!!

For lige at toppe begejstringen, lader jeg mig overtale til at skydive.Lille bitte jeg som er bange for stort set alt. 4 timers venten og det er min tur til at blive spændt i selen. Op i det hersens mikrofly hvor døren er åben hele tiden. Op i 3,5 km højde hvor jeg konstant prøver at få ro på og slå hjernen fra. Jeg ser Louise blive suget ud af flyet, og kan fornemme hvordan jorden runder. FY FØJ! Pludselig hænger hele min krop udenfor flyet, jeg er spændt fast til en stor mand som sidder på flyet, mens min lille røv hænger udenfor. Jeg får besked på at læne hovedet tilbage og lukke munden. Før jeg ved at det vælter jeg rundt i luften... mega mange kolbøtter før vi retter op. Her står den på 35 sekunders frit fald!! Til sidst når jeg at tænke; faldskærm, faldskærm, FALDSKÆÆÆÆÆRM!!!!!! Jeg kan endelig mærke, at vi bliver hevet opad i et stort ryk. Pludselig er der bumstille og jeg ser mine små fusser svæve 3 km over jorden. Manden giver mig nogle snore til at styre faldskærmen, og jeg slapper egentlig ikke af før han overtager dem igen. Hvis det på et tidpunkt lykkedes mig at uploade videoen, kan man se hvor skræmt jeg er, samtidig med at jeg bare er vildt fascineret og prøver at nyde det og suge det til mig, fordi jeg ved at det nok ikke kommer til at ske igen!!

Jeg kan snildt sige, at jeg har fået nogle ordentlige kugler nu ;) Det føles stadig uvirkeligt at jeg gjorde det. Jeg tror faktisk også, jeg er den eneste som oplever tingene så voldsomt. De andre tog det simpelthen så roligt. Jeg er glad for, at jeg er en entusiastisk pige som viser sine følelser, men jeg er også tit i mine følelsers vold hernede. Jeg tvivler på, at de andre har været lige så kede af det hele som jeg. Ellers er de bare bedre til at skjule det. Dog tror jeg bestemt også, at de har deres nedture og dage hvor de bare gerne vil lukke døren.

Efter denne weekend er humøret helt i top igen. Det er rejsen det handler om, og jeg må bare prøve at få det bedste ud af praktikken og skolen, og så fokusere på de vilde oplevelser og folkene omkring mig i stedet.

Jeg tror det hele er sundt, og jeg er slet ikke et sekunt i tvivl om, at jeg returnere til DK , ikke som en anden, men som en velredigeret udgave af Ida Søttrup Christensen.( Now with some huuuge balls ;P )

Om lidt skal vi grille eller holde en braii, som vi kalder det her. Vi har mødt en ekstra dansk fyr, og han bliver selvfølgelig straks inviteret hjem til "the great Danes" for at grille og drikke.

Det var alt for denne gang. Jeg håber sommeren er med jer, og jeg glæder mig til at foråret kommer her:)

Her zipliner jeg. Det fortalte jeg vist kort om i sidste indlæg. Vi var på orientationsweekend sammen med alle de andre udvekslingsstuderende, for at blive rystet sammen. Det var ikke en weekend der var værd at råbe hurra for, men ziplining var sjovt.

Synes bare billedet her er lidt sjovt. Vi ligner to hvide prostituerede med hver vores stil haha! Nasty girl & cutie pie!

Stor middag på lækker billig restaurant med 14 af dem vi bor med. Vi bor i alt 23 her på Southport 31 :) I hver vores huse, men med stort fællesareal med to pools og masser af sofaer

(Mor kig væk) Her er vi på bøssebaren AQUA hvor der er spækfyldt med dragqueens og store tykke sorte mænd iført intet andet end lædervest og minishorts. Fantastisk sted ;)

Når hverdagen bliver grå, tager jeg Sara med under armen og så kan vi bruge flere timer ved stranden på at finde strandskaller som vi lægger på et lille podie i vores brusekabine. Vi hopper fra sten til sten og finder krabber, fisk, søstjerner og andre sære ting.

Vintage shopping i Cape Town. Jeg elsker billedet! Louises udtryk siger bare alt om hvad hun synes om trøjen.

Ja det er store farlige dyr vi finder på vej hjem fra skole.

Her tager vi en pause på vores guidede rundtur rundt i vores by Port Elizabeth

Ignorer dette, jeg kan ikke fjerne ikonet desværre

Typisk townshipområde. Det her ser umiddelbart ud til at være lidt rigere end de fleste. Der hvor jeg laver frivilligt arbejde er lidt fattigere. Mange af husene maler de skrigende turkis, og siden mit kamera er så fancy pancy ku jeg ikke lade være med at lege med farverne.

Vores dejlige nye beboer Max. Han er helt fjollet med at blive kælet og bliver helt skeløjet af det. Han er en værre udbryderkonge, og er rendt væk op til flere gange. En af gangene troede vi helt vi havde mistet ham. Men han er skøn dejlig og smuk, og jeg elsker at vi har en vovse hos os.

Ricky og Chase, to amerikanske gutter, spiller pool på fællesarealet.

Solnedgang fanget i haven:)

Obligatorisk aftenhygge i fællesarealet. Fra venstre: Niels, Maj, Sidsel og Michael.

Hygge på søndagsmarkedet, som ligger langs strandpromenaden. En fantastisk måde at slå tømmermændende ihjel på.

Stepan, Louise og Sara

Vi hygger med bål, skumfiduser, kiks og chokolade :) I ser vores Amerikanske russer Stepan ( som nogen af jer har hørt om ;)), og amerikaneren Delilah.

Vores roadtrip til Mossel bay startede i onsdags, og vi kom hjem igår søndag. Sara og jeg sidder spændt og venter på weekendens eventyr. Måske en smule for entusiastiske.

Chaufføren Michael bliver portrætteret med mine awesome kamera skills.

Morgenmad på vores første backpacker (hostel). Vi lader op til 3 timers sandboarding.

Strudser er et ganske almindeligt syn på markerne, præcis som køer derhjemme. Sære sære dumme , men flotte dyr.

Vi er så klar!

Kapløb. Jeg kom 3., det er bare ikke godt nok!

Spiller smart og prøver at genfinde min indre snowboarderchick.

Smarte Niels, med sit smarte tøj, og smarte boards. SMART.

Havneudsigt i Mossel Bay

Nostalgi, og begyndelsen på vores hvalsafari i Mossel Bay.

Niels og Maj

Michael

Jeg leger lige lidt med effekter igen igen.

Hval i sigte!

Dr. Doo Little aka. miss. Discovery Channel er meget glad for mødet med hvalen.

Lige så entusiastiske Sara

Igen bare ignorer ikonet :)

En ø kun med sæler. Der lugtede uffatteligt meget af prut.

Michael og Niels er mere end parate til at kaste sig ud af flyet som de første.

Jeg stod nr. 2 i køen, og som i nok ser,prøver jeg at blive homies med manden ,som skal få mig ned på jorden i hel stand!

Louise! Min lille guldklump her i Afrika. Hun sad ved min side i flyet og forsøgte at få ro på mine nerver. Selv tog hun det helt cool.

Hvad har jeg rodet mig ud i!!

Vores fly!

Dem som kan finde mig på himlen får en guldkaramel.

DET er en vinder, lige der!

Sidsel, Iben og Maj leger cirkusartister

Springene varede det meste af dagen, så der var rig mulighed for flotte aftenbilleder. Her har Niels stjålet mit kamera, og det er da ren nostalgi hva?

Ankommet til en strudsefarm i byen Oudtshoorn. Her møder jeg min søster, og jeg som troede hun var i Thailand. Høhø!

Sara krammer en struds

En turistting er at ride på strudserne. Jeg synes det er synd. Bedøm selv.

Louise får nakkemassage!

Klam og underlig souvenir. Hvem vil have den stående?

Rigtig hyggelig cafe i vores sidste by, Knysna, inden hjemrejse.

Fundere over livets store spørgsmål. Enten det, eller også venter jeg bare på maden

Fis og løjer

Verdens højeste bungijump. Jeg skal ikke nyde noget af det, men jeg er sikker på, at en håndfuld af de andre danskere tager udfordringen senere på rejsen,

Michael, Louise og Sara

Ja undskyld manglen på kronologisk rækkefølge. Men jeg har lige opdaget, at der på den cd jeg fik med, var en masse billeder af springet, som dem får i lige med. Jeg har selvfølgelig undladt at vise dem hvor jeg er ved at skide i bukserne af skræk. Så nu tror i bare jeg er en rigtig survivor.